Ødem og væskeophobning

Væskeophobning i kroppen kaldes også ødemer. Det skyldes en ubalance i systemet, der styrer, hvordan væsken fordeler sig i kroppen.

Hvordan fungerer systemet normalt?

Når man skal forstå, hvorfor væske ophobes, kan man forestille sig, at væsken løber i en cirkel mellem tre store kasser: Blod – væv – lymfe – og tilbage til blod.

Når blodet løber rundt mellem kasserne, sendes noget af væsken i blodet ud i vævet. Fra vævet opsamles væsken igen af lymfesystemet, som sender væsken tilbage til blodet.

Ved ødemer er vævskassen for stor – enten fordi der sendes for meget væske fra blodet til vævet, eller fordi der går for lidt væske fra vævet ind i lymfesystemet.

Væsken presses ud, fordi trykket i blodkarrene er for højt.

Ligesom en stempelkande kaffe, kan væske presses ud af blodkarrene og ind i vævet. Det sker eksempelvis, hvis man står op i lang tid uden at bruge musklerne i benene.

Tyngdekraften samler væsken i benene og øger trykket i blodkarrene, så væsken presses ud i vævet. Et andet eksempel er hjertesvigt.

Hvis hjertet bliver dårligt til at trække sig sammen og sende blodet videre, ophobes blodet i kredsløbet ude i kroppen. Da trykket så tilsvarende stiger i blodkarrene, presses væsken ud, og man får ødemer.

For få proteiner til at holde væsken inde i blodkarrene.

I blodet findes en masse proteiner, der generelt fungerer som bunker af små ”svampe” – de suger væsken til sig og sørger for, væsken bliver i blodbanen.  Hvis der er færre proteiner i blodet, er der ikke nok ”svampe” til at suge væsken, og væsken siver ud i vævet.

Nyresygdomme kan eksempelvis medvirke, at man mister flere proteiner i urinen, og derfor kan nyresygdomme give ødemer. Et andet eksempel er graviditet.

Her kan moderen ikke danne nok proteiner til både sig selv og fosteret, så derfor falder mængden af protein i blodet, og moderen får ødemer.

Væsken drives imellem dine celler, ( i stedet for at blive fjernet af nyrerne ), som det sker hos ”raske” mennesker. Dine væv bliver vandfyldte. Du får hævede fødder og hænder og hovedpine. Du kan have hævelser, der gør, at dine øjne og dit ansigt hæver op.

Væskeophobning kan være forårsaget af mange ting, hjertesvigt, hormoner, nyreproblemer, men en primær underliggende årsag, som ikke ofte nævnes, er en lav kropstemperatur på grund af lavt stofskifte. 

En nem måde at finde ud af, om dit stofskifte er for lavt, er at undersøge, om din kropstemperatur er konstant lav, typisk under 36,5 C. ( tages typisk ved opvågning, før du står ud af sengen). Nogle menneskers temperatur kan være lave, selv når deres blodprøver er helt normale.

Til behandling af ødem og væskeophobning benytter jeg akupunktur og kostvejledning.