Hovedpine & migræne
Når man har hovedpine eller migræne, så er man desperat nok til at prøve alt.
Hovedpiner er meget individuelt. Er du i tvivl om det er migræne eller hovedpine, så fortvivl ikke. Forskellen er individuel, og det du måske oplever som hovedpine, vil for andre opleves som migræne.
Hvad kan give hovedpine eller migræne:
- Mange mennesker kan få provokeret en hovedpine frem ved at indtage bestemte fødevarer.
- Nogle er hormonelt betinget.
- Nogle hovedpiner er udløst af stress.
- Forhøjet blodtryk
- Nogle er arveligt belastet.
- Nogle hovedpiner og migræneanfald bliver også udløst af søvn eller mangel på samme.
- Nogle af rygning og nogle af alkohol.
- Spændinger er også en udløsende årsag.
Det er meget individuelt, hvad der udløser hovedpine, og derfor er det en god ide, hvis du finder din indre detektiv frem og går på jagt efter et mønster. Registrer hver gang du har hovedpine, På den måde vil du mere og mere kunne fornemme, hvornår en hovedpine eller migræne er inden for rækkevidde og finde ud af, hvad der udløser den.
Til behandling af hovedpine og Migræne benytter jeg Akupunktur og kostvejledning. Samt massage hvis det er spændings betinget